|
ELEVUDTALELSER 2009 - 2010
|
Mads Timmermann, uddannet marts 2010
Efter at have interesseret mig for hudpleje og velvære i mange år,
valgte jeg, efter en rejse til Thailand i januar 2009, at sælge min
grafiske virksomhed og starte på en uddannelse til kosmetolog.
Fra jeg satte mine ben på skolen, hvor jeg mødte Ann Engdal samt fik en
rundvisning af skolens lokaler og faciliteter, kunne jeg mærke en rigtig
positiv energi. Her ville jeg med glæde tilbringe et år af mit liv.
Lærerne har formået at skabe
en professionel og hyggelig undervisning, og både praktisk og teoretisk
kommer man omkring hele branchens emner. Der er teoretisk et rigtig højt
niveau, formuleret og undervist på en forståelig og inspirerende måde.
En af mine faktorer for valg af skole var bl.a. også, at der blev brugt
professionelle produkter, og med tidligere erfaringer med både
Dermalogica og Ole Henriksen, var det et naturligt valg for mig at vælge
Nordsjællands Kosmetologskole.
Slutteligt vil jeg sende en stor TAK og en endnu større RESPEKT til alle
skolens lærere samt den vidunderlige og altid hjælpsomme Ann Engdal. I
har alle gjort det til en lærerig, inspirerende, sjov og professionel
uddannelse på Nordsjællands Kosmetologskole.
Med kærlighed og ønske om fortsat succes.
Mads Timmermann
|
 |
|
Pernille
Hertz, uddannet marts 2010
Efter 1 år på
Nordsjællands Kosmetologskole er jeg nu færdig som kosmetolog.
Det har været et super dejligt år – spændende, lærerigt og rigtig sjovt.
Jeg har kun gode ting at fortælle om skolen, og jeg kan varmt anbefale
at tage uddannelsen her.
Nordsjællands Kosmetologskole er ikke den eneste kosmetologskole, jeg
har gået på, men jeg er rigtig glad for, at jeg begyndte her, da den
anden ikke hjalp mig ordentligt igennem forløbet.
Det er meget professionelt. Lærerne har styr på tingene, og man kan
mærke på dem, at de brænder for det, som de underviser os i. Det gør
også, at man selv synes, at alt er super spændende.
Der bliver virkelig taget hånd om dig, og der er hjælp at hente, hvis
der er et fag, som du hænger lidt i osv. Det er også en god personlig
udvikling, man gennemgår på skolen. Det var det i hvert fald for mig.
Jeg er 19 år og var lidt nervøs for at have kunder, behandle dem, tale
med dem og rådgive dem. Det er jo et ansvar, man pludselig får, når man
skal rådgive et andet menneske og det vil man jo gerne gøre bedst
muligt, også selvom man er elev. Men der har jeg og også andre fra mit
hold udviklet os rigtig meget, og det har gjort, at jeg er meget mere
sikker på mig selv nu.
Det har været et fantastisk år for mig, og du skal ikke være nervøs for,
om der ikke er job bagefter, for Ann Engdal vil gøre meget for at hjælpe
dig på det punkt.
Så de
varmeste anbefalinger fra mig til skolen, og så vil jeg gerne sige
tusind tak for et super dejligt år og nogle fantastiske timer til Ann,
resten af lærerne og ikke mindst mine klassekammerater :-) |
 |
|
|
|
|
Durita
Joensen, Uddannet oktober 2009
Da jeg flyttede fra Færøerne til Danmark for ca. 3 år siden, var det for
at prøve noget nyt og for at få en spændende uddannelse.
Jeg vidste nogenlunde hvad det var jeg godt kunne tænke mig at lære
noget mere om - skønhed har nemlig altid haft min store interesse og jeg
vidste derfor at det var i den retning jeg skulle.
Jeg kiggede på
forskellige skoler på nettet og var ude og se på nogle af dem. Da jeg
kom ind på Nordsjællands kosmetologskoles hjemmeside fangede den mig med
det samme og jeg blev meget spændt på den.
Efter et besøg
hos Ann Engdal, bestemte jeg mig for at det var skolen som jeg skulle gå
på.
Skolen er ikke så stor, det gør at alle omgås hinanden og ved hvem
hinanden er, derved bliver den mere personlig og hjemlig, hvilket jeg
rigtig godt kan lide.
Jeg valgte at
gå på aftenholdet, så jeg kunne beholde det job som jeg havde ved siden
af og det fungerede fint.
Jeg vil
gerne lige sende en hilsen til dem jeg har gået i klasse med og mine
lærere og sige 1000 tak for 2 fantastiske år på skolen og jeg glæder mig
til at høre hvordan det går jer alle sammen :) Og til mine lærere Lone
og Carina, tak for 2 meget lærerige år og for jeres tålmodighed ;-)
|
 |
|
Majken Mortensen, uddannet
oktober 2009
I en lang
årrække havde jeg haft lyst til at tage en kosmetologuddannelse, men nu
var tiden kommet.
Jeg havde fået
mit andet barn, var derfor på barsel og tænkte, at hvis jeg tog
aftenuddannelsen, ville jeg to aftener om ugen få noget “alenetid” og
samtidig få opfyldt mit ønske om en kosmetologuddannelse.
På skolen
mødte jeg nogle dejlige. søde, interessante medstuderende og fik
kvalificeret undervisning af vores to lærere.
Uddannelsen var et godt mix af teori og praksis, og det passede rigtig
godt ind i mit familiemønster og plan-lægning, at praktikken var
integreret i uddannelsen, således at jeg ikke skulle være yderligere væk
hjemmefra.
Jeg skal ikke lægge skjul på at andet år, da jeg startede på fuldtidsjob
igen og havde to børn og mand, der også skulle passes, var et noget
større puslespil og krævende en del mere selvdisciplin. Her var det
bl.a. det gode sammenhold med mine medstuderende, de positive kunder og
den seriøse undervisning, som hjalp mig med at gennemføre uddannelsen,
hvilket jeg sætter stor pris på.
Det var to år fyldt med læring og godt sammenhold
– tak
for det! |
 |
|
|
|
|
Mette
Kofoed, uddannet oktober 2009
Jeg har taget
den 2-årige uddannelse på aftenhold.
Jeg kommer fra
Bornholm og har pendlet frem og tilbage hver gang (lyder måske lidt
vildt, men det kan sagtens lade sig gøre)
Jeg fandt
skolen på nettet og faldt med det samme for den. Der har en god
atmosfære og nærhed - man føler sig velkommen, og der er rart at være.
Jeg er selvfølgelig glad for at være færdig, men savner mine
medstuderende og lærere.
Efter endt uddannelse har
jeg startet hudplejeklinik op i Nexø.
Der vil
på alle skoler være et eller andet, som man mener kunne være gjort
anderledes. Når det er sagt, vil jeg aldrig være i tvivl om varmt at
anbefale Nordsjællands kosmetologskole.
Knus fra Mette
|
 |
|
|
|
|
Karen Schnack, uddannet
oktober 2009
Jeg har i
mange år drømt om at uddanne mig til kosmetolog, og da jeg endelig fik
muligheden for det, faldt mit valg nemt på Nordsjællands
kosmetologskole.
Jeg var blevet
anbefalet det af en tidligere elev, og det er et valg, jeg aldrig
nogensinde har fortrudt.
Det er den
bedste skole jeg nogensinde har gået på. Sammenholdet på skolen er helt
ubeskriveligt, man får venner for livet. En dag på skolen er som en
hyggedag med alle sine veninder, og det er ikke kun med sit eget hold,
men også med de andre på skolen.
Det har været et hårdt år, men det har været det hele værd, og er der
nogle ting man har problemer med, er der altid en, der kan hjælpe.
Lærerne på skolen er utrolig professionelle og er med til at skabe en
god stemning.
Jeg
savner skolen inderligt, og det er altid hyggeligt at komme på besøg
deroppe. Jeg kan kun anbefale skolen, det er ikke et valg, du vil
fortryde.
Mange kram Karen Schnack
|
 |
|
Samtlige udtalelser er kopieret direkte fra Kilden. Der er kun
tilrettet på enkelte af hensyn til størrelse og korrektur.
NK
Redaktionen, maj 2010 |
|
|
|
|
|
Se
ELEVUDTALELSER fra 2008 til 2009 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det betyder
alverden
for os,
at alle elever føler
sig godt tilpas i hele
skoleforløbet. Mine
lærere og jeg står altid
klar til at hjælpe.
 
Vores
informative uddannelsesfolder
vil give dig svar på en masse
af dine spørgsmål - jeg vil med glæde sende den til dig.
se mere>>
|